Af Frida Bay Lorentsen
London, 1953. Til en fest for fejringen af forestilling nr. 100 på teaterstykket ”The Mousetrap” findes den amerikanske filminstruktør Leo Kopernick (Adrien Brody) myrdet. Hans lig er placeret på teatrets scene, og alle festens gæster er under mistanke. Inspektør Stoppard (Sam Rockwell) er på sagen.
Det lyder nok som en film, lig noget du har set hundredvis af gange før. En klassisk ’whodunnit’ med alle genrens troper og klichéer. Det er See How They Run egentligt også. Bare en rigtig god én af slagsen.
Den småalkoholiserede og livstrætte inspektør Stoppard sættes på sagen om den myrdede instruktør. Og da alle de erfarne betjente i distriktet arbejder på en større sag, tvinges Stoppard sammen med den unge og uerfarne, men utroligt entusiastiske betjent Stalker (Saoirse Ronan).
Sammen danner de en charmerende duo. Stalker er ivrig efter at imponere den erfarne inspektør, og håber desuden at få nogle guldkorn ud af ham til sin kommende eksamen. Stoppard er knap så entusiastisk for samarbejdet og tager på pub, under dække af et tandlægebesøg, bare for at få ti minutter alene. Særligt Ronan er fantastisk i rollen som den grønne betjent, og man kan kun undre sig over, at hun ikke spiller med i flere komedier end hun gør.
Som detektivduoen langsomt bløder op for hinanden, ønsker man allerede at se flere mysterier med Stoppard og Stalker i den smukt stiliserede version af 1950’ernes London, som de befinder sig i. See How They Run er fuld af stil og charme, hvor blød belysning, smukke locations og sprøde jazztoner ligger som et varmt uldtæppe over hele filmen.
Stalkers vigtigste lektion bliver “DO NOT JUMP TO CONCLUSIONS”, som hun understreger i sin notesbog, hvor hun dikterer alt hvad Stoppard siger. Både hun og publikum bliver for alvor sat på prøve i ikke at drage for hastige konklusioner, for alle de mistænkte har plausible motivationer for at have begået mordet på den snuskede Kopernick.
En stor del af de mistænkte er baseret på mennesker fra den virkelige verden, som skuespillerparret Richard Attenborough (Harris Dickinson) og Sheila Sim (Pearl Chanda), og udgør et farverigt og humoristisk persongalleri. Den myrdede Kopernick agerer som filmens fortæller, og Adrien Brody er perfekt i rollen som rendyrket ’Hollywood-sleazebag’.
Filmen genopfinder på ingen måde den dybe tallerken, og selv dens kærlige satire gør ikke meget for at revolutionære genren. Instruktør Tom George har sat sig for at lave et klassisk mordmysterie uden slinger i valsen og består med bravur. Han beviser, at ikke alle genoplivninger af klassiske genrer behøver at indeholde bidende satire eller stor ironi for at være underholdende for et moderne publikum.
I åbningsscenen erklærer Kopernick, idet han udlægger sit eget mord: “Whodunnits: You’ve seen one, you’ve seen them all”. Om dette udsagn passer tør jeg ikke at stille mig som dommer for, men ønsker man virkelig kun at se én, har See How They Run mine varmeste anbefalinger.
Kommentarer